Afhængig af dine ønsker og behov, er forløb til hjerneskaderamte og personer med anden hjernesygdom som regel centreret omkring følgende indsatsområder, hvor vægtningen varierer afhængig af din situation:
Afdækning af kognitive, fysiske og emotionelle vanskeligheder
Ved første samtale gennemgås din sygdomshistorie, dine symptomer og tidligere og aktuelle indsatser. Hvis det findes relevant kan lettere vurdering af kognitive funktioner og psykiske symptomer indgå for optimal tilrettelæggelse af dit behandlingsforløb.
Terapeutiske samtaler og psykologisk behandling af psykisk lidelse
Personer ramt af hjerneskade og hjernesygdom har en højere risiko for udvikling af en lang række psykiske lidelser som posttraumatisk belastningssyndrom (PTSD), depression og angst. Mange har gennemgået udredning og behandling i sundhedssektoren for deres hjernesygdom, men har oplevet utilstrækkelig professionel støtte til bearbejdning af de følelsesmæssige følger forbundet med livet med en hjerneskade eller hjernesygdom.
Kognitiv træning, kompensationsstrategier og hjernesunde livsstilsændringer
Afhængigt af dine ønsker og behov, indgår træning og øvelser, der har til formål dels at styrke dine kognitive funktioner som opmærksomhed eller problemløsning, dels at klæde dig på med relevante kompensationsstrategier, der kan understøtte mere vedvarende kognitive funktionsnedsættelser. Formålet er at sikre dig det højest mulige funktionsniveau til mestring af de aktiviteter, som er vigtige for dig.
Afdækning af kognitive, fysiske og emotionelle vanskeligheder
Ved første samtale foretager vi en gennemgang af relevante detaljer fra din sygdomshistorik, aktuelle og tidligere behandlingsforløb, og de gener, du og evt. dine pårørende oplever i dagligdagen. Det kan til tider være relevant at supplere dine og dine pårørendes oplysninger med en kort kognitiv screening og udvalgte spørgeskemaer, som kan kvalificere valget af indsatser og dit funktionsniveau og dine oplevede symptomer på tidspunktet for forløbets begyndelse.
Centralt for tilrettelæggelsen for forløbet er dine ønsker, til det liv du gerne vil leve. På baggrund af dine oplysninger og dine ønsker for forløbet lægges i fællesskab en behandlingsplan, som løbende tilpasses efter behov.
Terapeutiske samtaler
Når ens hjerne har forandret sig
Når den første forskrækkelse har lagt sig, og man er sluppet med livet i behold efter en erhvervet hjerneskade, opstår nye vilkår at forholde sig til. Hjerneskader varierer i omfang og sværhedsgrad og nogle slipper fra hjerneskader uden varige mén, mens mange oplever at skulle leve videre med en eller anden grad af ændret funktionsniveau. For nogle har det betydning for deres evne til at varetage deres tidligere erhverv og for nogle kan det betyde, at man ikke længere kan bo i sin egen bolig gr. adgangsforhold og tilkomne støttebehov.
Selv personer, der oplever mindre omfattende følger efter en hjerneskade, kan opleve ændringer i deres dagligdag som følge af skaden. Mange udtrættes hurtigere og har et større søvnbehov også længe efter skaden. De kan opleve øget følsomhed over for sanseindtryk og kan overvældes af større sociale sammenkomster, hvor der er flere mennesker at forholde sig til. En del oplever at få vanskeligheder med mere komplekse opgaver, der kræver overblik og planlægning, ligesom mange kan opleve ændringer i deres evne til at regulere deres følelser – de kan fx blive mere irritable og kortluntede. Mange vil opleve en kombination af direkte (organiske) følger efter hjerneskaden og psykiske reaktioner herpå, og nogle udvikler depression og angst i efterforløbet.
For mange vil det betyde, at man skal arbejde med at finde ud af, hvem man er efter en erhvervet hjerneskade. Hvis man ikke længere kan varetage fx arbejde, roller i hjemmet og fortsætte med tidligere meningsfulde fritidsaktiviteter, hvem er man så i relation til sig selv og andre? I klinikken kan du få øget indsigt i hjerneskadens betydning og arbejde med, hvordan du kommer videre i tilværelsen med den hjerne, du nu har, og finder mening i en tilværelse med ændrede omstændigheder.
Når ens hjerne ikke er som alle andres
Nogle har levet med en hjerne, der ikke er helt som alle andres det meste af deres liv. Det kan fx være personer med ADHD/ADD, autismespektrumforstyrrelser, epilepsi mv.
Mens nogle af ovenstående kan have tegn på deres bagvedliggende lidelse, som er tydelige for omgivelserne – fx når personer med epilepsi får synlige anfald – så vil mange opleve, at deres vanskeligheder i vid udstrækning er usynlige for folk omkring dem. Nogle har kæmpet det meste af deres tilværelse og “stået på tæer” for at følge med jævnaldrende i skolen og socialt. Mange har tilegnet sig strategier til at håndtere hverdagen – nogle mere hensigtsmæssige end andre. Fælles for mange er, at de bruger meget energi på det skjulte arbejde, der ligger bag at få en helt almindelig hverdag til at fungere, og det kan for nogle føre til stress, depression og udbrændthed. I klinikken kan du få øget forståelse for dine særlige forudsætninger, styrker og vanskeligheder, og strategier til mestring af dagligdagen, job/uddannelse og relationer samt arbejde med at styrke din psykologiske trivsel.
Kognitiv træning, kompensationsstrategier og hjernesundhed
Afhængig af din konkrete situation vil der være påvirkede kognitive funktioner, som kan genoptrænes, mens andre funktioner kan være mere varigt påvirkede. Ved mere varige kognitive vanskeligheder er arbejdet med kompensationsstrategier en vigtig kilde til øget funktionsniveau og trivsel.
Mens kognitiv træning vedrører direkte træning af kognitive funktioner som fx opmærksomhedsfunktioner, har kompenserende strategier til fordel at fungere som et stillads for de svækkede kognitive funktioner, som ikke lader sig genoptræne. Det gør sig fx gældende for forskellige hukommelsesfunktioner, der kan understøttes ved gode strategier som huskelister, stringent kalenderføring mv. Hukommelsen bliver således ikke nødvendigvis bedre i sig selv, men funktionsniveauet (altså ens evne til at undgå at glemme og overse vigtige aftaler, glemme dagligvarer under indkøb mv) kan øges, og de energimæssige ressourcer anvendes så hensigtsmæssigt som muligt.
Optimal hjernefunktion i såvel den raske som den syge hjerne er i høj grad påvirket af forskellige livsstilsfaktorer som søvn, kost, bevægelse, mental og formålsrettet aktivitet og sociale relationer. Det er ofte en naturlig del af forløbet at arbejde med teknikker til optimering af ovenstående.
Mange med sygdomme og skader i hjernen er plaget af udtalt træthed (“hjerneskadetræthed”). Derfor er det ofte relevant at bruge tid på at arbejde med energiforvaltning og sikre, at din hjerne helt grundlæggende opnår den rette balance mellem aktivitet og restitution.
Læs mere om