Dine datas sikkerhed er vigtig for mig
I forbindelse med psykologisk udredning, behandling og rådgivning hos mig har jeg som autoriseret sundhedsperson pligt til at føre patientjournal. Journalføringspligten følger af reglerne for autoriserede sundhedspersoner og den tilhørende journalføringsbekendtgørelse. Derfor indsamler og behandler jeg de personoplysninger, der er nødvendige for dit forløb (herunder helbredsoplysninger), med henblik på at yde psykologfaglig behandling og opfylde gældende dokumentationskrav.
Patientjournalen opbevares som udgangspunkt i mindst 5 år regnet fra seneste notat (og længere, hvis lovgivning eller en konkret sag kræver det).
Jeg behandler personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), databeskyttelsesloven, sundhedsloven, autorisationsloven og journalføringsbekendtgørelsen for autoriserede sundhedspersoner.
Jeg bruger følgende systemer til behandling af data:
- Terapeutbooking som journal- og klientsystem
- Microsoft 365 Business Premium, herunder Outlook til emails
- Protonmail til behov for end-to-end kryptering af emails med personfølsomme oplysninger (se mere under kontakt)
- Microsoft Teams til virtuelle konsultationer/videosamtaler
- Undersøgelsesrapporter opbevares i mit elektroniske journaliseringssystem 5 år efter sidste klientkontakt. Råmateriale fra undersøgelserne makuleres efter indtastning af testresultaterne i den skriftlige rapport.
Alle ovenstående systemer lever op til Persondataforordningens krav til datasikkerhed.
Min hjemmeside er SSL-sikret. Jeg opbevarer ingen persondata på hjemmesiden eller hos min udbyder og jeg har ingen kontaktformular på min hjemmeside (wordpress.com).
Kommunikation fra klinikken indeholdende personfølsomme oplysninger – fx fremsendelse af rapporter til kommuner og forsikringsselskaber – foregår via sikrede platforme og e-boks. Jeg sender ikke personfølsomme oplysninger til klienter i emails. Hvis der undtagelsesvist opstår behov herfor anvendes end-to-end kryptering via Protonmail.
Virksomheden anvender Microsoft Teams via Microsoft 365 Business til videokonsultationer. Konsultationerne kan omfatte helbredsoplysninger og øvrige fortrolige og følsomme personoplysninger. Microsoft fungerer som databehandler under Microsoft Products and Services DPA. Kommunikation i Teams er krypteret under transmission og data krypteret ved lagring. Virksomhedens Microsoft-konto er beskyttet med multifaktorautentifikation. Eksterne deltagere anvender lobbyfunktion og lukkes ind individuelt. Konsultationer optages eller transskriberes ikke, og kliniske oplysninger deles som udgangspunkt ikke via mødechatten. På denne baggrund vurderes sikkerhedsniveauet at være passende i forhold til behandlingens karakter og risiko, jf. GDPR artikel 32.
Tavshedspligt og fortrolighed
Jeg er som autoriseret sundhedsperson underlagt tavshedspligt i henhold til sundhedsloven. Det betyder, at oplysninger om dine personlige og helbredsmæssige forhold som udgangspunkt er fortrolige, og at det er strafbart uberettiget at videregive eller udnytte sådanne oplysninger.
Oplysninger kan kun videregives til fx sagsbehandler, skole, forsikringsselskab, læge eller andre relevante instanser, hvis du forinden har givet et udtrykkeligt og informeret samtykke.
Der gælder dog lovbestemte undtagelser fra tavshedspligten. Tavshedspligten kan og skal brydes, hvis:
- der foreligger åbenbar fare for dig eller andre, eller
- der opstår bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.
I sådanne tilfælde er jeg som autoriseret sundhedsperson underlagt skærpet underretningspligt efter gældende lovgivning.
Nødvendige og relevante personoplysninger
Personoplysninger om dig, får jeg direkte fra dig og i nogle tilfælde fra henvisende instans, fx kommunale myndighedspersoner eller dit forsikringsselskab. På denne baggrund indsamler og opbevarer jeg udelukkende nødvendige og relevante oplysninger om dig:
- Almindelige personoplysninger: Navn, adresse, email, telefonnummer samt datoer og tidspunkter for dine aftaler hos mig. Desuden indsamles og opbevares eventuelt forsikringspolicenummer og oplysninger om forsikringsselskab ved afregning med tredjepart.
- Følsomme personoplysninger: Personnummer, helbredsoplysninger og relevante oplysninger om arbejds- og privatlivsforhold.
Der opbevares ingen transaktionsdata i forbindelse med betaling.
Jeg indsamler og opbevarer kun personlige oplysninger, når der er brug for det i forbindelse med:
- udredning, behandling og rådgivning
- journalføring og administration af dit forløb i klinikken
- salg af ydelser i klinikken
- opfyldelse af lovkrav
Frivillighed og samtykke
Du har ikke pligt til at give mig dine personoplysninger. Da jeg som psykolog og autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at føre journal, vil det dog ikke være muligt at indgå et udrednings-, behandlings- og rådgivningsforløb uden du samtykker til at dele dine personoplysninger.
I forbindelse med booking af din første aftale hos mig, vil du blive bedt om at give elektronisk samtykke til betingelserne i denne privatlivspolitik. Dette sker automatisk, når du opretter et login og får adgang til min online kalender.
Du kan tilbagekalde dit samtykke
Hvis du har givet samtykke til, at jeg må indsamle og behandle dine personoplysninger, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Du kan tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte mig – se kontaktoplysninger her på hjemmesiden.
Hvis du vælger at tilbagekalde dit samtykke, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelsen af samtykket. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det således først virkning fra det tidspunkt, hvor din tilbagetrækning sker.
Jeg sletter dine personoplysninger efter 5 år
Jeg opbevarer og sletter dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning for autoriserede sundhedspersoner.
Som autoriseret sundhedsperson har jeg pligt til at føre patientjournal og opbevare denne i mindst 5 år regnet fra seneste journalnotat, jf. reglerne om journalføring.
Når opbevaringspligten udløber, slettes din journal og øvrige personoplysninger som udgangspunkt automatisk, medmindre der foreligger lovlig grund til længere opbevaring, fx i forbindelse med klage-, erstatnings- eller tilsynssager.
Dine rettigheder
I forhold til de persondata, jeg opbevarer om dig, har du følgende rettigheder:
- retten til indsigt i personoplysninger
- retten til at få ændret ukorrekte oplysninger
- retten til at få slettet oplysninger (*)
- retten til at begrænse oplysninger
- retten til data-portabilitet, hvilket betyder, at du har ret til at få udleveret dine oplysninger fra mig i et almindeligt anvendt format
- retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne
Du kan læse mere om dine rettigheder hos Datatilsynet.
(*) Din ret til sletning er begrænset, fordi jeg som autoriseret sundhedsperson har pligt til at bevare patientjournaler. Oplysninger i journalen kan som udgangspunkt ikke slettes, men kun suppleres eller korrigeres. Journalen opbevares mindst 5 år fra sidste notat.
Cookies på hjemmesiden
En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på din computer, mobiltelefon eller tablet. Den er harmløs og kan ikke indeholde skadelig kode eller virus. Når du anvender min hjemmeside, indsamler jeg cookies, som jeg bruger til at:
- forbedre funktionaliteten og optimere din oplevelse af hjemmesiden
- analysere og måle trafikken på min hjemmeside med henblik på løbende optimering
- sikre kvaliteten af hjemmesiden og forhindre misbrug og uregelmæssigheder i forbindelse med brugen heraf.
Din accept og klagemuligheder
Ved oprettelse af adgang til mit online bookingsystem, vil du blive bedt om at samtykke til min indsamling og opbevaring af relevante personoplysninger, ligesom der henvises til min hjemmesides privatlivspolitik for yderligere oplysninger.
Hvis du er utilfreds med måden, jeg behandler dine personoplysninger på, vil jeg meget gerne høre fra dig og om muligt ændre det, du ikke er tilfreds med. Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet.
Du kan finde mine kontaktoplysninger her.
