Hjernerystelse

Akutte mekanismer ved hjernerystelse

Ved en hjernerystelse påvirkes hjernen af en kraftig acceleration-deceleration bevægelse, som i den akutte fase kan føre til en række akutte metaboliske (cellestofskifterelaterede) og inflammatoriske processer, som er midlertidige.

Typiske faser i et hjernerystelsesforløb

Langt de fleste personer med hjernerystelse oplever en gradvis forbedring af symptomer over dage til uger, og de fleste vil med tiden opnå et funktions- og aktivitetsniveau som før hjernerystelsen.

Selvom der kan være store individuelle forskelle, kan et typisk forløb se ud som nedenfor:

Akut fase (0-7 dage): Umiddelbart efter skaden kan symptomer som hovedpine, svimmelhed, forvirring, træthed og koncentrationsbesvær forekomme. Det er vigtigt at tage hensyn til symptomerne og få tilstrækkelig hvile både fysisk og mentalt i de første dage i denne periode, men også at være opmærksom på relativt hurtigt at genoptage vanlige aktiviteter, der kan tilpasses i varighed og omfang.

Subakut Fase (1-4 uger): Fortsat gradvis tilbagevenden til normale aktiviteter anbefales. Symptomovervågning kan i noget omfang være vigtigt, med en samtidig opmærksomhed på at undgå at udvikle en hypersensitivitet og en overopmærksomhed på kroppens signaler, der kan være uhensigtsmæssig og hæmmende for vigtige og ønskede aktiviteter. Mange oplever, at symptomerne aftager gradvist i denne periode, og at deres belastningstolerance øges.

Sen Fase (1-3 måneder): De fleste symptomer vil for størstedelen aftage fuldstændigt i denne periode. Gradvis øget fysisk og mental aktivitet anbefales

Langvarige følger efter hjernerystelse

Selvom de fleste mennesker kommer sig fuldstændigt efter en hjernerystelse, kan nogle opleve vedvarende symptomer, tidligere kendt som postcommotionelt syndrom (PCS). Langvarige følger kan inkludere:

Kognitive vanskeligheder: Problemer med opmærksomhed, hukommelse og eksekutive funktioner.

Fysiske symptomer: Vedvarende hovedpine, svimmelhed, nakkestivhed, synsproblemer og balancebesvær.

Emotionelle og psykiske udfordringer: Angst, depression, irritabilitet og humørsvingninger.

Træthed og søvnforstyrrelser: Vedvarende træthed,  behov for mange pauser og daglige hvil samt problemer med at falde i søvn, ringe søvnkvalitet og påvirket søvnrytme.

De fleste vil opleve, at deres symptombedring ikke sker i en “lige linje”, og skal øve sig i at finde balancen mellem aktivitet og hvile. Dette kan betyde, at nogle i ivrighed efter at vende tilbage til livet som før hjernerystelsen, kan komme til at overhøre vigtige signaler på kroppens behov for hvile og restitution med betydelig symptomforværring som midlertidig konsekvens. Nogle har måske allerede før hjernerystelsen haft udfordringer med grænsesætning og varetagelse af egne behov, og skal først efter hjernerystelsen til at øve sig i at sige fra og bede om hjælp.

Er der mulighed for bedring, hvis symptomerne har varet i mere end et år?

I litteraturen beskrives, at den største symptomreduktion oftest sker inden for de første tre måneder, og at symptomreduktion efter et år er mere begrænset. Mange kan være bange for om det betyder, at tilstanden har udviklet sig til at være kronisk, og at de aldrig får det bedre. Det er imidlertid ikke nødvendigvis tilfældet.

Hjernens potentiale for konstant læring og plastisk forandring er tilstede hele livet. At skabe forandringer i en tilstand, som har varet længe, vil naturligt kræve længere tid og en vedholdende dedikation til de målrettede indsatser. Forandringen vil indimellem kræve, at man øger presset en smule, og dermed kan opleve midlertidig symptomforværring. Dette er helt nødvendigt, hvis man ønsker at arbejde med at flytte grænsen for, hvad hovedet, kroppen og nervesystemet kan tolerere. Her vil de fleste have gavn af forløb hos fagprofessionelle, der kan hjælpe med tilrettelæggelse og graduering af relevante indsatser.

Nogle vil lære at skulle leve med nogle restsymptomer eller mere varige begrænsninger i hverdagen. I klinikken arbejdes i sådanne tilfælde på at øge evnen til at være med det, der er, og som er uden for din kontrol – alt imens der fokuseres på, hvordan de tilgængelige ressourcer kan bruges mest meningsfuldt og i overensstemmelse med det, der er vigtigt for dig.

Hvordan kan en neuropsykolog hjælpe?

I klinikken tilbydes individuelt tilpassede forløb til personer med hjernerystelse. Forløbenes indhold varierer bl.a. afhængigt af varigheden af følgerne efter hjernerystelse, dine tidligere og evt. aktuelle behandlingsforløb målrettet symptomerne, dit symptombillede og ønsker til forløbet.

Alle forløb indledes med en grundig gennemgang af sygdomsforløbet og symptombilledet samt dine mål og ønsker for forløbet. For nogle er det først og fremmest relevant at starte med at arbejde med teknikker og øvelser til beroligelse af nervesystemet, og for andre kan det være relevant hurtigt at igangsætte arbejdet med at øge belastningstolerancen for fysisk aktivitet, sanseindtryk mv. For mange er det relevant at inddrage interventioner målrettet livsstilsfaktorer såsom indsatser målrettet energiforvaltning, søvnhygiejne, kost, bevægelse og socialt samvær. Fælles for alle forløb er, at de har til formål at understøtte den enkeltes evne til og muligheder for at leve et meningsfuldt liv i overensstemmelse med deres værdier, symptomer og følger til trods.

Neuropsykologisk vurdering: I nogle tilfælde kan det være relevant med en neuropsykologisk vurdering af det kognitive funktionsniveau efter en hjernerystelse. Dette kan fx være relevant, hvis der opleves vedvarende kognitive vanskeligheder, der begrænser din livsførsel og livskvalitet, og hvis der er bekymring for mere omfattende hjerneskade.

Gennem tests og vurderinger kan en neuropsykologisk vurdering således bidrage til at kortlægge eventuelle kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige ændringer efter hjernerystelsen. Forskellige forhold er afgørende for, om en neuropsykologisk undersøgelse er relevant og kan give et retvisende billede af følgerne efter en hjernerystelse, hvor bl.a. klinisk depression kan påvirke testresultaterne negativt. Ligeledes vil det sjældent være relevant med en neuropsykologisk vurdering den første måned efter en hjernerystelse, da tilstanden forventes i hastig bedring i denne periode.

Psykoedukation: I forløbene tilbydes viden om og indsigt i hjernerystelsens mekanismer og forventede symptombedring, hvilket kan bidrage til at mindske bekymring og forbedre mestringsevnen. Gennem øget forståelse for såvel sygdomsmekanismer som hjernens plasticitet (altså hjernens evne til konstant at tilpasse sig ændrede omstændigheder) kan du opnå vigtig viden til brug i forebyggelse og afhjælpning af evt. langvarige symptomer efter hjernerystelse. Viden om hjernens generelle arbejdsprincipper og forandringspotentiale anvendes ligeledes til at kvalificere forløbene og arbejde på øget belastningstolerance, for at give plads til vigtige og ønskede aktiviteter for den enkelte.

Støtte til langvarige følger: For personer, der oplever langvarige symptomer, tilbydes målrettede interventioner med henblik på at forbedre mestringsevne og livskvalitet, herunder konkrete mestringsstrategier, støtte til emotionelle udfordringer og hjælp til gradueret genoptagelse af daglige og ønskede aktiviteter.

Øvrige ressourcer

Læs mere om hjernerystelse og Dansk Center for Hjernerystelses nyeste anbefalinger for voksne i rapporten udgivet i 2024. Lang version (284 sider) Kort version (44 sider).

Hos Hjernerystelsesforeningen har medlemmer ligeledes mulighed for gratis telefonrådgivning og kan få adgang til væsentlige ressourcer og netværksgrupper med andre hjernerystelsesramte.