Angst er en naturligt forekommende reaktion, som er et resultat af mange års evolution. Vores evne til hurtigt at blive opmærksomme på faresignaler i omgivelserne har således bidraget til såvel artens som den enkeltes overlevelse. Det har altså været afgørende, at vi hurtigt og effektivt har kunne reagere på og mobilisere fysisk kraft til fx at flygte fra rovdyr på savannen.
I dagens moderne samfund er de mennneskelige trusler og stressorer for manges vedkommende skiftet ud af mere subtile – men ofte også mere vedvarende – psykologiske trusler. Det kan være et stort arbejdspres og forventninger om konstant tilgængelighed, eller det kan være angst for sygdom, for ikke at slå til og meget andet. Vores kroppe og hjerner har – trods på mange områder mere beskyttede levevilkår end savannen kunne tilbyde – ikke mulighed for at skelne mellem de oplevede trusler, der alle kan aktivere vores hjerne og krop på samme vis, som hvis vi blev jagtet af en løve. Men fordi de oplevede “moderne” trusler ikke nødvendigvis aftager på samme måde, som løven forsvinder igen, kan vi ende i et mere eller mindre konstant alarmberedskab.
Nogle udvikler således mere vedvarende eller generaliserede angstsymptomer, som kan forringe livskvaliteten og for nogle blive invaliderende. Nogle udvikler afgrænsede og specifikke angstreaktioner, som det kan være tilfældet ved forskellige fobier (fx fobier for edderkopper eller at flyve). Andre udvikler angst for bredere sammenhænge, fx for åbne rum, sociale sammenhænge eller generaliseret angst, hvor angsten breder sig til mange forskellige situationer. Atter nogle oplever panikangst, hvor de oplever pludselige og uvarslede panikangstanfald.
Fælles for angstlidelserne er, at de som oftest medfører at den, der lider under det, forsøger at dæmpe eller forhindre udviklingen af de ubehagelige symptomer ved at undgå forskellige aktiviteter og lokationer – nogle i et omfang som indsnævrer tilværelsen betydeligt og medfører social isolation.
Angst og neurodiversitet
Neurodiversitet er en samlebetegnelse for hjerner, der ikke er og arbejder som alle andres. Det kan være på baggrund af en udviklingsforstyrrelse som autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, hjerneskade, epilepsi eller andre hjernesygdomme. Personer med hjerner, der ikke er som hjerner er flest, er i øget risiko for at udvikle belastningsreaktioner og egentlige psykiske lidelser som fx angst og depression. Dette skyldes formegentlig en kombination af, at hverdagslivets krav og omgivelsernes forventninger sjældent er tilpassede neurodiverse hjerner samtidig med, at en hjerne der, fx pga. erhvervet eller medfødt hjerneskade, kan have en nedsat belastningstolerance og en risiko for at udvikle ufleksible og uhensigtsmæssige mestringsstrategier i forsøget på at tilpasse sig. Mange personer med uopdaget ADHD/ADD og autismespektrumforstyrrelser kommer først i kontakt med sundhedsvæsenet når de efter mange års overbelastning udvikler symptomer på angst eller depression. Det kan således være væsentligt at overveje, om angsten i virkeligheden udspringer af vanskeligheder relateret til disse lidelser, og som gør det svært at deltage og navigere i llivet på lige fod med ens jævnaldrende.
Hvad kan man gøre?
Hvis du er i tvivl om, om du lider af en egentlig angstlidelse, har du mulighed for at henvende dig til din læge, som vil stille dig nogle spørgsmål og ud fra dit symptombillede vurdere, om du har angst, graden af angstlidelsen og om du kan have gavn af psykoterapi, medicin, en kombination heraf – eller om der er behov for yderligere udredning. Hvis du opfylder de diagnostiske kriterier for en angstlidelse vil lægen kunne henvise dig til behandling, fx gennem ydernummerordningen. Der udbydes kun et begrænset antal ydernumre til psykologer i hele landet, og du kan desværre ikke bruge din ydernummerhenvisning i min klinik. Medlemmer af Sygeforsikringen Danmark kan – afhængigt af gruppe og henvisningsårsag – modtage op til 300 kroners refusion pr. psykologsamtale og mange kan have adgang til vederlagsfri eller tilskudsberettiget psykologhjælp gennem deres forsikrings- eller pensionsselskab.
Hvis du selv oplever angstsymptomer, som begrænser dig i hverdagen, kan du også selv tage kontakt til en psykolog. Tidlige indsatser kan være med til at begrænse angstens indflydelse på vigtige livsområder og være en hjælp til nye, mere hensigtsmæssige mestringsstrategier, som kan hjælpe dig i retning af det liv, du ønsker dig.