Forløb for pårørende

At være pårørende til en person med erhvervet hjerneskade eller hjernesygdom kan være en stor belastning. Oftest vil man opleve, at omgivelsernes – og ofte også ens eget fokus – er rettet mod den ramtes situation og behov. Imidlertid ved vi, at pårørende lider af høje grader af belastning og kan udvikle symptomer på udbrændthed, stress, depression og angst, hvis ikke de får tilstrækkelig hjælp og støtte til at håndtere de nye og ofte svære betingelser, de pludselig er sat i.

I klinikken tilbyder jeg enkeltstående samtaler såvel som samtaleforløb til personer, der er pårørende til mennesker med erhvervet hjerneskade eller anden hjernesygdom. Med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov, kan samtalerne indebære information om den pågældende lidelse og støttende samtaler til dig som pårørende mhp. bearbejdning af psykologiske reaktioner på situationen såvel som udvikling af strategier til mestring og øget trivsel for både dig som for familien som helhed. Samtalerne kan – hvis det ønskes – veksle mellem individuelle samtaler og samtaler, hvor den ramte også deltager.

Når man har mistet, men ingen er død

Pårørende til personer med erhvervet hjerneskade eller anden hjernesygdom kan opleve komplekse sorgreaktioner på baggrund af det, at være pårørende til et menneske, der pludseligt eller over længere tid ændrer sig. Sygdomme i hjernen kan medføre en bred vifte af funktionsnedsættelser og adfærdsændringer, der kan betyde dels ændring i roller i hjemmet, dels ændrede relationsmønstre og muligheder for kommunikation. Nogle sygdomme i hjernen kan medføre ændringer i den ramtes adfærd og følelsesliv. Nogle ramte kan få vanskeligt ved at tilsidesætte og udsætte egne behov og sætte sig ind i andres situation. De kan blive opfarende og irritable, initiativsvækkede og mangle motivation og indsigt i egne vanskeligheder, hvilket kan udfordre nære relationer og føre til misforståelser og uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre.

Foruden de daglige udfordringer, som ovenstående helt naturligt kan medføre, kan det også føre til mere komplicerede sorgreaktioner hos pårørende, der skal forholde sig til tabet af en relation til en person, som nu har forandret sig. Det er ikke unaturligt, at man som pårørende i den forbindelse kan opleve skiftende følelser og reaktioner som vrede, skam, fortvivlelse, tvivl omkring relationen og fremtiden, og føle sig splittet mellem at være forstående og støttende, og i kontakt med egne behov. Oftest foregår tilpasningen til de ændrede livsomstændigheder ikke i en lige linje, og kan veksle mellem sorg over det tabte og en reorientering mod fremtiden. I klinikken tilbydes forløb, som kan understøtte disse processer.